fbpx

Vores undervisning 💪

Vores undervisning forsøger at give gymnasterne en slags “grunduddannelse” i gymnastik, og træningen præsenterer dem for mange af gymnastikkens elementer i en hyggelig atmosfære. ❤️

Der er masser af hop, spring og leg, og børnene får også mulighed for at prøve kræfter med ropeskipping/sjippetove, hulahop, håndstand og mange andre færdigheder. 😃

ENGAGEREDE INSTRUKTØRER OG MÅLRETTET UNDERVISNING

Vores engagerede instruktører underviser og hjælper entusiastisk alle børn med at lære gymnastik og spring på alverdens redskaber.

I vores forening er det 100% instruktørerne, der sætter dagsordenen for undervisningen. 😃

Vi ønsker at skabe den bedst mulige træning og de bedste mulige rammer for undervisningen. Målet er postiv og kompetent undervisning med en klar plan og struktur, som kan fordre gymnasternes udvikling. 

SIKKERHED I FOKUS

I vores forening har vi valgt at prioritere gode redskaber og engagerede undervisere, der generelt har et højt fokus på sikkerheden.

Vi underviser ikke børnene i spring, der er over deres fysiske evner 💪
Derudover bruges en lille del af træningstiden på at sikre børnenes almene form ved at lave styrketræning.

FØLG MED I HELE TRÆNINGEN 😃

Vi synes, at det er vigtigt, at du som forælder har mulighed for at se, hvad der foregår i undervisningen. Derfor er du meget velkommen til følge hele dit barns træning fra vores tilskuerpladser. 👍 

BÅDE FOR NYBEGYNDERE OG ERFARNE

Vores springundervisning er niveauinddelt, så både nybegyndere og erfarne gymnaster får passende udfordring.

Vores instruktører kender vigtigheden af at undervise gymnasterne ud fra deres individuelle niveau, så alle får mest muligt ud af træningen.

KLARE FORVENTNINGER TIL BØRNENE

Vi har en klar forventning om, at børnene generelt gør sig umage, opfører sig ordentligt og har en vis disciplin.

På Gymnastikgården er der få, men klare regler.  Vi forventer, at børnene tier stille, når trænerne taler, hører efter, rækker hånden op, hvis de gerne vil sige noget, mestrer turtagning og generelt tager hensyn til hinanden. På den måde får børnene alsidig undervisning i faste rammer, og den struktur er med til at fordre udvikling og gode oplevelser.