fbpx

Vores forening

Foreningen Gymnastikgården er en almennyttig gymnastikforening grundlagt i 1983 – beliggende i Aarhus V. Vores forening er medlem af DGI og DGF, har ca. 400 medlemmer og tilbyder springgymnastik på alle niveauer for børn i alderen 5 til 11 år.

Al vores undervisning foregår på “Gymnastikgården” – en bondegård fra 1880, som er ombygget til, hvad vi kalder “verdens hyggeligste træningscenter”.
“Gården” omfatter bl.a. 3 træningssale med alverdens udstyr og en udendørs springpark – se meget mere under FACILITETER.

Gymnastikgården er også træningscenter og hjemmebase for Flying Superkids, som vores forening fungerer som “talentfabrik” for. Det er også grunden til, at vi er så heldige, at de fleste instruktører selv er tidligere “Superkids”.
Læs mere om HVORDAN MAN BLIVER EN SUPERKID på Flying Superkids’ hjemmeside.

Lige siden starten i 1983 har træningen med børnene hvilet på et solidt værdisæt, som vi også bruger idag.
Vi har 6 grundlæggende værdier: Ambition, Fællesskab, Udvikling, Performance, Oplevelser og Livsglæde.
De enkelte værdier kommer til udtryk på forskellige måder i foreningen og ikke mindst i træningen – læs mere om det under VORES VÆRDIER.

Vores undervisning forsøger at give gymnasterne en slags “grunduddannelse” i gymnastik, og træningen præsenterer dem for mange af gymnastikkens elementer i en hyggelig atmosfære.
Få meget mere at vide om, hvordan træningen foregår under VORES UNDERVISNING.

Hvis man har lyst til at prøve gymnastikken hos os, så er alt information, man skal bruge, på denne hjemmeside.
Under “HOLD & TILMELDING” kan du læse meget mere om, hvordan man kommer igang.

Har du brug for mere information om os og vores forening, så er du velkommen til at KONTAKTE OS.